Blog

Hvordan sikrer du arbejdskraft? Når du møder mig som Headhunter

Af Jakob Møller Hansen

Der, hvor du kan hjælpe dig selv, er i den grad at drøfte internt; hvad er need og hvad er nice i jeres krav til den profil, I søger. Nedenstående kan godt læses som en god gammeldags ”forklar-mig-r..”. Det er det ikke. Det er virkeligheden, og hører du andet, så ville jeg udfordre max på, hvad det er de gør, hvis jeg sad i din stol!

Lev med det

Situationen i markedet betyder, at selv ikke vi kan vælge på alle hylder længere – trods et massivt research-apparat, der ikke laver andet end at trawle CV’er. Du vil derfor opleve, at vi nok udfordrer dig mere på, hvad ”I kan leve med”. Hvad er need og nice? Samt i fællesskab drøfte hvorledes profilen kan drejes og bøjes, således vi åbner for flere muligheder. Forvent ikke at modtage et ”stort” udvalg af kandidater på nøglepositioner. Som Mette F lidt provokatorisk ville sige… Lev med det! Det er vilkårene lige nu. Glæd dig over få relevante kandidater, der er gået i dialog, og vær klar på aftrækkeren, når de melder sig.

Der er ikke tid til at hænge sig i petitesser

Hastighed i processen er mere vigtig end nogensinde. Kandidaterne har ofte mere end ét job på hånden, så jo længere tid du bruger på at træffe beslutning, des større er sandsynligheden for, at kandidaten er hoppet til konkurrenten, som også har outsourcet rekruttering og pitcher på de samme kandidater, som du har svært ved at finde.

Fleksibilitet er afgørende

Gør dig på forhånd klart, hvorledes du vil håndtere fleksibilitet i relation til fremmøde og antal rejsedage. Post Corona er det blevet et væsentligt parameter for kandidaterne. Mange har fundet en ny tilfredsstillelse i familielivet ved mere hjemmearbejde og færre rejsedage. Vi oplever i langt højere grad at blive afkrævet, hvad virksomheden kan tilbyde i form af fleksibilitet, hjemmearbejde og ekstra ferie-/fridage. Løn er fortsat en faktor på arbejdstagers marked – vær klar til at gå i forhandling, hvis den rigtige pludselig dukker op.

Der skal være perspektiv

I dag stiller kandidaterne flere spørgsmål til perspektivet i stillingen. De har et ønske om en forståelse af, hvad planen er for vedkommende på kort og længere sigt. Hvilke succeskriterier bliver jeg målt på? Hvilke ansvarsområder er på kort og lang sigt en mulighed, og hvordan er teamet omkring rollen sammensat. Hvem er min chef, og hvilke forventninger kan jeg have til vedkommende?

Læs også

vores øvrige blogindlæg

Kriseledelse, forsvarsindustri og våd spaghetti

22 års fødselsdag og verden er af lave Dansk sikkerhedspolitik og vækst i forsvarsindustrien skaber muligheder for Comentor Den danske forsvarsindustri gennemgår i øjeblikket en massiv udvikling. Danmarks nedskalering af Forsvaret gennem flere årtier er erstattet af en industri i

LÆS MERE

Ledelse er som at lægge mosaik

Digital learning træner lederfærdigheder men det kommer vi tilbage til… Først til metaforen, for hvad har mosaikker at gøre med ledelse? Jeg er visuel og arbejder godt med metaforer. Der er særligt én metafor, der går rent ind for tiden.

LÆS MERE

Det har vi ikke tid til!

Det har vi ikke tid til Det udsagn møder jeg, om end ikke dagligt så ofte, hos ledere og specialister i mange danske virksomheder – store som små, nationale som internationale. Hvorfor er det i grunden så svært at beramme

LÆS MERE
Menu

Bliv en del af Comentor

Tilmeld dig
Comentor Forum

– Udvid dit perspektiv på ledelse og rekruttering.
– Modtag nyt fra hjørnekontoret v/ CEO Jakob Møller Hansen. 
– Vær blandt de første, der inviteres til arrangementer og relevante netværk.