Case

SEARCH | Endte med en rigtig god ansættelse

I februar 2020 ansatte TL BYG A/S en salgs- og kalkulationschef. Positionen er en nøglerolle i virksomheden, og efter 18 år med den tidligere salgs- og kalkulationschef skulle opgaven nytænkes, og positionen redefineres. Adm. direktør Peter Boltau udtaler om firmaets engagement med Comentor:

– TL BYG valgte Comentor, da vi skulle ansætte en Salg- og Kalkulationschef til vores virksomheden i efteråret 2019. Vi havde en personlig relation til en Comentor medarbejder, og desuden havde vi hørt meget godt om Comentor i byen, så vi tænkte, at det skulle prøves.

– Vi havde et rigtigt godt forløb og en god proces med Comentor. Comentor kom velforberedt til møderne og var gode til at styre processen fra start til slut, og det gav tryghed.

– Gennem interviews lavede Comentor en fin kortlægning af, hvad TL BYG står for, og hvad vi arbejder med. De var gode til at fange den rejse, vi er på, og det var vigtigt for os i TL BYG.  

– Selve rekrutteringen gik efter planen og endte med en rigtig god ansættelse. Vores nye salgs- og kalkulationschef Rasmus gør det fantastisk. Han kommer med en rigtig god personlighed, en masse energi og ikke mindst en faglighed, som passer til TL BYG. Comentor har leveret os en god mand, afslutter Peter Boltau.


Peter Boltau
Adm. direktør

TL BYG A/S er en moderne byggevirksomhed, som dækker stort set alt inden for byggeri. Virksomheden råder over den fornødne volumen og kapacitet til at kunne påtage sig store byggeopgaver i totalentreprise. Endvidere udfører TL BYG hoved- og storentrepriser, ligesom de lægger vægt på at løse mindre opgaver, såsom småreparationer og løbende service hurtigt og effektivt – alt sammen ud fra grundholdningen om at levere professionelt kvalitetsarbejde uanset opgavens omfang.

Siden TL BYG A/S blev etableret i Aalborg i 1974, har virksomheden bygget både stort og småt for en lang række bygherrer, hvoraf mange har vist den tillid at vende tilbage med nye opgaver.

TL BYG arbejder team-orienteret og involverende, da det er deres overbevisning, at resultater skabes gennem mennesker i samarbejde, ikke gennem enkeltpræstationer. For TL BYG handler det om at skabe motiverede og engagerede medarbejdere, der selvstændigt tør tage initiativ og ansvar.

Se også

Andre cases

Menu

Bliv en del af Comentor

Tilmeld dig
Comentor Forum

– Udvid dit perspektiv på ledelse og rekruttering.
– Modtag nyt fra hjørnekontoret v/ CEO Jakob Møller Hansen. 
– Vær blandt de første, der inviteres til arrangementer og relevante netværk.

Marie Lyhne Kousholt
Koordinator

+45 28 99 84 27
mlk@comentor.dk

Som koordinator har Marie det store overblik over husets kalendere og møder herunder booking og indkaldelse af kandidater.

Hun sørger for at tage godt imod gæster i huset, og det er også Marie, du kommer til at tale med, når du ringer til os.

Marie løser administrative opgaver på tværs af huset og supporterer ift. klargøring af ledelsesudviklingsforløb. Hun er desuden en væsentlig ressource i implementeringen af udviklingstiltag og nye systemer.

Marie har en kandidatuddannelse i Læring og forandringsprocesser.

Tomas Arnesen
Headhunter

+45 28 99 84 02
toa@comentor.dk

Ti år på Comentor-holdet har givet Tomas en stor erfaring og tyngde både som headhunter og indenfor ledelsesudvikling og -sparring.

Med en mastergrad i bagagen fra Aalborg Universitet og Rotterdam School of Management samt ti års ledererfaring fra Norge har Tomas stærke kompetencer inden for både ledelse, rekruttering og organisationsudvikling – på tværs af de skandinaviske lande.

Netop derfor har han også hovedansvar for de opgaver, vi løser på tværs af Skagerrak.