Kandidat
Seriøs og målrettet rådgivning

“Det har været en stor fornøjelse for mig at stifte bekendtskab med Comentor. Hele vejen igennem professionel, naturlig og oprigtig kommunikation i form af engageret og kompetent guidning.

Efter at have læst et meget informativt stillingsopslag var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var den rette stilling for mig.

Første tilbagemelding i form af en bekræftelse på at min ansøgning var modtaget og kort herefter en invitation i min indbakke i form af et telefoninterview.

Mit første telefoninterview nogensinde som foregik i et roligt tempo, hvor fokus blev lagt på mig og mine forventninger til jobbet, så jeg nærmest ikke opdagede, hvordan jeg blev vurderet og analyseret.

Inden jeg mødte op til et tre timers personligt interview, udfyldte jeg en personlighedstest. Jeg var en smule skeptisk, i forhold til at den personlige samtale skulle foregå i tre timer, men må sige at i godt selskab flyver tiden afsted.

Seriøs og målrettet rådgivning, helt klart grundigt forarbejde i form af definering af den ledige stilling og ikke mindst arbejdspladsen. Behagelig tilbagemelding på personanalysen i åben og ærlig kommunikation. Det har for mig været en god og lærerig rejse.

Efterfølgende oplevede jeg en fantastisk opfølgning og kan med stor fornøjelse give min varmeste anbefaling. Jeg vil helt sikkert gøre brug af Comentor, såfremt jeg igen måtte stå for et jobskifte.”

Kandidat til position som service- og salgskoordinator.

_________________________________________________________________________

Vores kandidater er sikret fuld anonymitet i en søgeproces, og af samme årsag er alle vidnesbyrd fra kandidater publiceret som anonyme udsagn. Ønsker du at få dette uddybet, er du velkommen til at kontakte os på info@comentor.dk.

Forside