Executive search

Executive search

Afgørende rekruttering kan forandre virksomheder

jeshoots-com-fzOITuS1DIQ-unsplash

Rekruttering på CXO-niveau

At opererer på CXO-niveau kræver en kvalitetsbevidst samarbejdspartner, der har erfaring og er fortrolig på strategisk niveau.

Indsigt i krydsfeltet
At identificere rette vedkommende kan være en omfattende og kompleks opgave, som ikke kun kræver forståelse for og indsigt i virksomhed, organisation og strategi, men også forståelse for samspillet mellem ejerkreds, bestyrelse og direktion.

Der er ofte tale om positioner og personer, der med deres indflydelse og magt kan forandre virksomheder og derfor er det, om muligt, endnu mere afgørende, at der bliver identificeret kandidater, som evner at eksekvere med fokus på såvel top- som bundlinje, og som forstår de ledelsesmæssige og organisatoriske implikationer, i ansvaret.

Motivation af kandidater tager tid
En Executive Search proces adskiller sig i virkeligheden ikke væsentligt fra andre typer af search-opgaver. Dog kendetegner Executive search sig ved et øget behov for ro og tid omkring kandidatprocessen ligesom den ansættende virksomhed oftest ønsker at operere “under radaren”.

Det er væsentligt at være bevidst om, at motivationen af kandidater kan være langt mere tidskrævende da de ofte skal anvende mere tid til egen refleksion omkring karriereskiftet og ikke mindst passe det ind i en i forvejen fyldt kalender.

Samtaleforløbene har normalt et tidsmæssigt anderledes omfang, og der stilles fra alle interessenter helt anderledes krav og forventninger til headhunterens rådgivningsmæssige tilgængelighed og kompetencer.

Et dedikeret team
Du får tildelt dit eget Executive search team hvori der indgår både en headhunter og en researcher, som er vant til at begå sig på direktionsniveau og som har den tyngde og erfaring, der skal til for at indgå i opgaveløsningen.

Teamet bringer et stærkt netværk, brancheindsigt og virksomhedsforståelse ind i opgaven, og kan således adressere de rette spørgsmål og skabe solide svar til de kandidater, som kommer i betragtning til processen.

Med andre ord. Vi har metoderne, systemerne og kompetencerne til at finde den kandidat, som har den rette strategiske indsigt, forretningsforståelse og erhvervserfaring til at passe ind i jeres organisation på CXO-niveau.

Når opgaven er tilendebragt og alle parter nået frem til en enighed, så følges kandidaten til dørs i ansættelsen og støtter gerne i en succesfuld onboarding, der sikrer jeres investering.

Ønsker du at vide mere om brug af Executive Search eller står du med en situation, du har behov for at ventilere, så tøv ikke med at kontakte Jakob Møller Hansen.