Som salgschef hos Innoterm bliver du en del af Exodraft Group, hvor du får mulighed for at sætte et massivt fingeraftryk på, hvorledes fremtidens salg til industri og fjernvarmekunder kan ske bedst muligt. Allerede nu har virksomheden store referenceprojekter og massiv varmepumpe erfaring i forhold til konkurrenterne, ligesom de har solid erfaring som leverandør af store ammoniak varmepumpeanlæg. Du får ansvaret for en mindre salgsorganisation på 4 personer, hvor du selv indgår som en udførende del af teamet, og refererer direkte til selskabets CEO. I tæt samarbejde med ham medvirker du til at optimere såvel forretningen som den fremadrettede organisering.
Videreudvikle og optimere salgsorganisationen
Du får det overordnede ansvar for virksomhedens salgsbudgetter og det daglige ledelsesansvar for virksomhedens sælgere. Det betyder, at du har ansvaret for at udstikke retningslinjer for sælgernes arbejde, herunder aftale opgave- og rollefordeling i forhold til specialer og Key Account kunder. Du viser vejen ved at gå forrest i rollen som den fremtidige leder af projektsalget hos Innoterm samt forløsningen af potentialet i Dansk Energi Service. Du er således selv udførende i både opsøgende og vedligeholdende salg til nye og eksisterende kunder, og trives også i den udadvendte rolle på landevejen og med realisering af både eget og afdelingens salgsbudget. Endelig er du ansvarlig for at udarbejde salgsplaner, der sikrer, at sælgerne har den nødvendige tekniske viden og salgsmateriale tilgængeligt.
Dine primære opgaver er:
- Lede, planlægge, organisere, udvikle og kontrollere virksomhedens salgsaktiviteter
- Opsøgende projektsalg – herunder stakeholder management
- Videreudvikle og optimere salgsorganisationen
- Være faglig sparringspartner for medarbejdere
- Opbygge troværdig salgspipeline
- Introducere kunder til Innoterms produkter og løsninger samt rådgive og identificere den enkelte kundes behov i tæt samspil med kunden
- Bearbejdning af rådgivere
- Forstå og optimere udbudsmateriale samt tilbud
- Udarbejde præsentabelt materiale og præsentation overfor rådgiverne/udbudsforretning
Ledelses- og KAM erfaring
Du har givetvis en teknisk og kommerciel baggrund med mere end 5+ års salgserfaring inden for køle og varmepumpevirksomheder. Meget gerne fra større virksomheder som kan have været leverandører ind mod fjernvarmevirksomheder. Derudover har du ledelseserfaring fra en mindre salgsorganisation, og en solid forståelse for hvad det betyder, at agere KAM over for en større organisation.
Som salgsansvarlig har du set værdien af fastlagte salgsprocesser, som sikrer kvalitativ prissætning af leverancer og risici. Du er optaget af, at en tæt opfølgning på kunder giver resultater, og du medvirker også til at udvikle langsigtede relationer. Du bliver oplevet som en, der kommunikerer respektfuldt og ordentligt, og er god til at vedligeholde kundedialogen.
Opportunist i din tilgang til forandring
Dine kolleger er imponerede over din evne til at bevæge dig på både ledelses- og teknisk niveau i virksomheder og i dit arbejde. Du har en opportunistisk tilgang til situationen, du befinder dig i og ”klikker” på de muligheder, der ligger forude mere, end du lader dig slå ud af bump på vejen. Du er helt ind til benet, en person som ser muligheder frem for problemer/begrænsninger, og dine egne værdier flugter med ordentlighed, ekspertise og at have “kunden i centrum”.
Store frihedsgrader i at få tingene til at ske
Hos Innoterm får du mulighed for, aktivt, at medvirke til at sammenlægge to virksomheder, med henblik på at sikre en ny strømlinet og forretningsdrevet organisation. Deri ligger et stort potentiale i utroligt mange lavthængende frugter, og du får en væsentlig aktie i at være en del af udviklingen imod om alt det nye. Det være sig alt lige fra domicil, organisationen, næste strategiske ryk samt at medvirke til at sætte den nye retning. Du får store frihedsgrader til at få tingene til at ske i en virksomhed, hvor der er solide kompetencer inden for fagområderne, og hvor man er god til at sparre med hinanden.
Ansøgning og spørgsmål
Comentor håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Innoterm A/S, og du skal derfor sende din ansøgning via knappen ”søg jobbet” herunder snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at række ud til Research konsulent Kathrine Simonia Bossen Asp på +45 28 99 84 04 eller Headhunter Jakob Møller Hansen på +45 28 99 84 30
Vi ser frem til at høre fra dig!