For kandidater

For kandidater
Et succesfuldt forløb er en tillidssag

Kandidat i et rekrutteringsforløb

Det skal være et godt valg for dig

Vi sætter en ære i en grundig og transparent proces gennem hele rekrutteringsforløbet. Det gælder både for vores kunder og for dig som kandidat. Det er vigtigt for os, at du oplever at være informeret, og at du har muligheden for at få svar på de spørgsmål, du har til stillingen. 

At indgå i en rekrutteringsproces kræver oftest, at du skal præstere over flere omgange. På skrift, i telefon, online og ved fysiske møder med både researcher, headhunter og endeligt den ansættende virksomhed.

Vi er ærlige, direkte og forsøger at holde dig tæt orienteret hele vejen. Vores kunder og kandidater fremhæver blandt andet, at vi gør det vi siger, og at vi tør italesætte både muligheder og udfordringer i et direkte og tydeligt sprog. Vi bestræber os altid på at skabe en god oplevelse for dig, så du får noget med i rygsækken, som du kan arbejde videre med – uanset om du ender med at tegne kontrakt.

Når det er så vigtigt for os, er det fordi, det handler om det helt rigtige match. Det er af afgørende betydning, at du har muligheden for at forholde dig kritisk til, hvorvidt det er det rigtige næste skridt i din karriere lige så vel, som vi forholder os kritisk til, hvorvidt du er den rette kandidat til at fylde stillingen ud.

Som kandidat er der tre veje ind i rekrutteringsprocessen:

  1. Du har søgt stillingen proaktivt og tilsendt motiveret ansøgning og CV
  2. Vores researcher har rettet henvendelse til dig fordi du, på papiret, ser interessant ud
  3. Du er fundet i vores CV database

Vores rekrutteringsproces er kernen til et godt og professionel forløb for alle parter, så når du bliver del af
et rekrutteringsforløb hos Comentor, kan du som udgangspunkt forvente at du skal igennem følgende step, som du kan læse mere om ved at klikke på Læs mere om rekrutteringsforløbet.

Vi er altid interesserede i en dialog med kompetente kandidater, som kan stå klar når et behov opstår hos en af vores samarbejdspartnere.

Uanset om vi aktuelt har en ledig stilling, der matcher dine kvalifikationer, eller du blot er nysgerrig på din markedsværdi, drøfter vi gerne  mulighederne med dig, så kontakt os gerne på telefonnummer 26 42 00 00.