JOBMENTOR teamet i Ringsted forstærket
Grundet vækst i antallet af opgaver i JOBMENTORs afdeling i Ringsted har vi henover foråret ansat fire nye konsulenter, som vi byder velkommen om bord:
Jesper Nielsen Jesper har en baggrund i slagteribranchen, hvor han er uddannet og har arbejdet med undervisning i 2,5 år og med ledelse i 10 år. Senest har han været ansat ved Slagteriernes Forskningsinstitut. I øjeblikket er Jesper i gang med Akademiuddannelsen i ledelse.
Eva Løven Eva har før tiden hos JOBMENTOR fem års erfaring som jobkonsulent hos Anden Aktør, hvor hun har arbejdet med undervisning og virksomhedskontakt. Derudover har hun en Practitioner i NLP, 1 års erfaring som personalekonsulent med administrative rekrutteringer, samt erfaring som bl.a. salgssekretær og projektleder.
Vicki-Louise Friis Vicki-Louise har en Master i NLP og har de seneste år arbejdet med coaching, sparring og personlig udvikling. Desuden har hun en baggrund med 5 år i rekrutterings- og vikarbranchen, og som projektkoordinator i et konsulenthus.
Jeanet Maigaard Jeanet har en baggrund som socialrådgiver og har tidligere arbejdet med sygedagpenge indenfor både det kommunale område og i den private sektor. Derudover har hun arbejdet to år indenfor børne- og ungeområdet. Før sin uddannelse som socialrådgiver er Jeanet uddannet i butik.
Vi glæder os over samarbejdet med vores nye kollegaer og ser frem til fortsat at løse de spændende opgaver i Ringsted.
|