JOBmentor teamet forstærket
Grundet en kraftig vækst i antallet af opgaverne har vi hos JOBmentor pr. 1. oktober 2009 ansat en administrationschef samt fire nye konsulenter, som vi byder velkommen om bord.
Vibeke Møller Holler - administrationschef
Med 15 års erfaring fra det statslige beskæftigelsessystem kan Vibeke ikke være bedre klædt på til jobbet som administrationschef. Hun har blandt andet arbejdet som sekretariatsmedarbejder ved AF Nordjylland og som implementeringskonsulent i forbindelse med etableringen af de nordjyske jobcentre. Desuden har Vibeke i forbindelse med etableringen af det enstrengede beskæftigelsessystem været statslig jobcenterchef i jobcenter Vesthimmerland. Fritiden bruger hun på venner, familie, hus og have.
Bent Nielsen - konsulent
En kombination af masser af salgserfaring og en alsidig pædagogisk ballast er, hvad Bent har med ind i jobbet som konsulent i JOBmentor. Han har mange års erfaring fra forskellige eksportvirksomheder, hvor han har beskæftiget sig med opgaver indenfor salg, forrretningsudvikling, teknisk rådgivning og projektledelse. Sideløbende har han haft opgaver indenfor personlig udvikling og selvhjælpsgrupper. Fritiden bruger Bent på cykling, løb og oplevelser med familien.
Birgitte Larsen - konsulent
Birgitte har mange års erfaring med salg, coaching, sparring og rådgivning indenfor HR og uddannelse og har derfor masser at tilbyde JOBmentor - blandt andet fra vikar- og rekrutteringsbranchen, hvor hun har arbejdet i en årrække. Fritiden bruger Birgitte på at løbe og styrketræne samt oplevelser og hygge med familien.
Claus Andersen - konsulent
Claus har en tidligere karriere i forsvaret samt ansættelser i Nordjyllands Amt og Frederikshavn kommune bag sig. I de sidste år har Claus været leder i det private erhvervsliv. Han er uddannet socialpædagog og har taget efteruddannelse indenfor ledelse og arbejdsmiljø samt en supervisoruddannelsen ved Kempler. Fritiden bruges med familie og venner.
Morten Lie Geertsen - konsulent
Morten har en baggrund fra Militærpolitiet, har taget patruljekursus ved Jægerkorpset og har tidligere arbejdet med salg og IT. Fritiden bruger han på cykling, orienteringsløb og svømning, samt familie og venner.
Vi glæder os til samarbejdet med vores nye kollegaer og de mange spændende opgaver, der er udsigt til i JOBmentor regi.
|