ULDBJERG deltager i forskningsprojekt på Aalborg Universitet

 
ULDBJERG har i foråret givet bidrag til et spændende internationalt forskningsprojekt på Aalborg Universitet.

Projektet er forankret i et europæisk forskningsarbejde kaldet RECOWE (Reconciling Work and Welfare) og gennemføres af ph.d.-studerende Jacob Pedersen og lektor Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitets Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning.

Sammen med forskere fra Tyskland, Italien, Schweiz, Ungarn og Slovenien undersøger de, hvordan virksomhederne i de deltagende lande ansætter medarbejdere. I forbindelse med projektet har Jacob Pedersen og Christian Albrekt Larsen interviewet syv virksomheder omkring deres interne rekrutteringsproces, ligesom professionelle rekrutteringsvirksomheder – heriblandt ULDBJERG – har fået mulighed for at komme med deres synspunkter og viden omkring det at arbejde i rekrutteringsbranchen.
 
Projektet sætter bl.a. fokus på spørgsmål som:
  • Hvordan vælger virksomhederne til og fra blandt ansøgerne i rekrutteringsprocessen?
  • Hvordan vurderer virksomhederne risici ved forskellige grupper af ledige?
Herudover hviler en del af projektet hovedsageligt på spørgeskema-data. Denne del er allerede kommet på gaden og kan erhverves på adressen http://shop.frydenlund.dk/product.asp?product=932.
 
Hos ULDBJERG finder vi det spændende at give vores bidrag til projektet og glæder os til at få indblik i undersøgelsens konklusioner.

Forskningsprojektet
  • Gennemføres af Aalborg Universitet

  • Er forankret i det internationale projekt RECOWE

  • Sker i samarbejde mellem forskere fra Danmark, Tyskland, Schweiz, Ungarn og Slovenien

  • Sætter bl.a. fokus på, hvordan virksomheder vurderer risici i rekrutteringsprocessen

  • Hviler på kontakt med forskellige erhvervsvirksomheder og rekrutteringsvirksomheder
 
 

Comentor / Vesterbro 21B / 9000 Aalborg / +45 26 42 00 00 / info@comentor.dk