Rapport fra BONNÈN & Partners medvirker til inititativer om førstehjælp
Comentor-selskabet BONNÈN & Partners - der beskæftiger sig med analyse og evaluering indenfor samfundets beredskab - har netop færdiggjort en rapport om danskernes kendskab til og brug af livreddende førstehjælp. En rapport af denne type har tidligere været efterlyst af sundhedsminister Berthel Haarder, og dens konklusioner er da også interessante set med politiske øjne. Konklusionen er klar: For få i Danmark kan livreddende førstehjælp.
Danmark indtager en klar sidsteplads Når det kommer til borgernes kompetencer i livreddende førstehjælp, indtager Danmark ifølge rapporten med titlen ”Mobilisering og motivering af befolkningen til at lære livreddende førstehjælp” en klar og kedelig sidsteplads forhold til typiske sammenligningslande som Norge og Sverige. Statistikken viser eksempelvis, at sandsynligheden for at modtage akut førstehjælp ved hjertestop er mere end dobbelt så stor i Norge som i Danmark. Dette har som konsekvens, at kun 6 procent overlever i Danmark, mens det tilsvarende tal for Norge er hele 23 procent.
Konkrete forslag til politisk eftertanke Danmarks kedelige status skyldes ifølge chefanalytiker hos BONNÈN & Partners, Preben Bonnèn, at ingen har undersøgt bevæggrundene for danskernes deltagelse i førstehjælpskurser i tilstrækkeligt omfang, ligesom der ikke er blevet fremsat egentlige forslag til at forbedre situationen. Rapporten kommer derfor med en række konkrete bud på, hvordan privatpersoner, virksomheder og samfundet som helhed kan motivere og mobilisere hinanden til at lære livreddende førstehjælp. Helt konkret peger rapporten bl.a. på, at man fra statens side skal indføre én fælles standard for uddannelse af instruktører og undervisning i førstehjælp, ligesom fremtidige kampagner skal gøres mere målrettede mod forskellige befolkningsgrupper. Fra politisk hold er der nedsat en arbejdsgruppe, som anvender rapporten og forslagene som inspiration til det videre arbejde.
Comentors rolle Hos Comentor finder vi det vigtigt at bidrage til overvejelserne om, hvordan vi kan øge den basale tryghed i samfundet. Vi ser rapporten som aldeles inspirerende og håber, at den kan være med til at skærpe opmærksomheden omkring vigtigheden af den enkeltes engagement og ikke mindst, hvad vi kan gøre fra også fra det private erhvervslivs side i den sammenhæng.
|
 |