Stor succes på landets anden nationale 1-1-2 dag

Den 11.2.2010 var Comentor selskabet BONNÉN & Partners, ligesom sidste år, vært for landets nationale 1-1-2 dag. Dagen var endnu engang en stor succes, hvilket over 200 deltagere og spændende foredrag og diskussioner på dagen vidner om. Deltagerkredsen omfattede blandt andet ordførere fra Folketingets forskellige partier, Rigspolitiet, kommunale redningsberedskaber, alle fem regioner, sundhedsstyrelsen og en række ministerier.

Arrangementet løb vanen tro af stablen i Folketingets Fællessal, hvor Mogens Lykketoft, bød velkommen til de mange myndigheder og aktører fra samfundets beredskab, samt de inviterede foredragsholdere fra Storbritannien, Tyskland og Norge. Dagens indlæg omhandlende blandt andet emner som ambulancehelikoptere, brandfolk som nødbehandlere i akutberedskabet, og sidst men ikke mindst ungdomsbrandkorps som en del af SSP-samarbejdet.

Årets 1-1-2 kommune
Netop den megen fokus på ungdomsbrandkorps og SSP-samarbejdet var årsagen til valget af Greve Kommune som Årets  1-1-2 Kommune. Greve Brandvæsen har gjort en beundringsværdig indsats for at bidrage til børnenes og de unges selvværd, og i forlængelse heraf har man formået at skabe en øget interesse for erhvervet som brandmand – hvilket også blev understreget af dommerkomiteen, som bestod af en række ordførere fra Folketinget på tværs af partierne.

Med valget af Greve Kommune til Årets 1-1-2 Kommune 2010 fulgte - udover titlen og æren - en præmie på kr. 50.000.-, som blev overrakt af Comentor direktør Jakob Møller Hansen. Pengene skal gå til det videre arbejde med ungdomsbrandvæsen.

Et startskub til det videre arbejde i hele landet
Endelig har virksomheden LOTEK A/S, som udover at være hovedsponsor for 1-1-2 dagen den 11.2.2010, givet BONNÉN & Partners til opdrag at udarbejde en analyse om ungdomsbrandkorps, som alment tilbud til både velfungerende og udsatte børn og unge - herunder hvordan man kan skærpe interessen for erhvervet brand og redning blandt børn og unge i almindelighed. Hos Comentor og BONNÈN & Partners ser vi analysen som et spændende startskub til, at der i fremtiden kan gøres endnu mere for at igangsætte initiativer på området på landsplan.

For nærmere information og deltagelse på 1.1.2 dagen den 11.2.2010 kan henvises til http://www.112dag.dk/ og http://www.bonnen.eu/,

 

 
 
 
 
1-1-2 dagen 2010
  • Fokus på samfundets beredskab

  • Over 200 deltagere - herunder bl.a. ordførere fra Folketingets forskellige partier, Rigspolitiet, kommunale redningsberedskaber og alle fem regioner.

  • Indlæg om blandt andet ambulancehelikoptere og ungdomsbrandkorps som en del af SSP samarbejdet.

  • Kåring af årets 1-1-2 kommune - i år Greve kommune, der blev premieret med 50.000 kroner.




 

Comentor / Vesterbro 21B / 9000 Aalborg / +45 26 42 00 00 / info@comentor.dk