Nyt kompetencecenter i Ringsted

JOBMENTOR har åbnet nyt kompetencecenter i Ringsted på adressen Vilh. Andersensvej 3. I samarbejde med Jobcenter Ringsted har vi opstart på tre forløb i centret i januar – alle med fokus på jobsøgning, dog med lidt forskellige fokusområder:

Jobsøgningsforløb med efterfølgende virksomhedspraktik
Forløbet havde opstart den 4. januar og består af 4 ugers jobsøgningskursus, hvorefter kandidaterne udsluses til 4 ugers praktik i en virksomhed, som er relevant for deres videre karriereforløb. I løbet af de 4 uger, hvor kandidaterne har deres gang i JOBMENTORs lokaler sætter vi fokus på emner som: Arbejdsmarkedsoverblik, udvidelse af arbejdsområder og brancheskift, jobsøgningsadfærd samt udvikling og forbedring af ansøgningsmateriale. Vi giver input til jobsamtaler, samt råd og vejledning omkring det at arbejde med personlig markedsføring. Derudover er der daglige debatter og diskussionsemner i forhold til fx aktivering og lovgivningen.

Intensivt kursus med fokus på ansøgning, CV og arbejdsmarked
På centret gennemfører vi hver anden uge et intensivt 3-dages forløb, hvor vi udelukkende tager udgangspunkt i det at skrive ansøgning og CV – naturligvis med fokus på kravene på arbejdsmarkedet. Her handler det om at sammentænke et indblik i markedet med konkrete værktøjer og gode råd, når ansøgningsmaterialet skal udarbejdes. Kurset fungerer som en intensiv kick-start på kandidaternes ledighedsperiode.

Afklaringsforløb i samarbejde med Quick Care
Sidst men ikke mindst bidrager JOBMENTOR til et spændende forløb som konsulentvirksomheden Quick Care (QC) gennemfører i samarbejde med Jobcenter Ringsted. QC er et team af fysioterapeuter, hvis kerneydelse er afklaring og opkvalificering af ledige borgere - med udgangspunkt i både fysisk træning og arbejdsmarkedsrettet sparring med en række samarbejdspartnere, heriblandt JOBMENTOR.
 
Forløbet starter mandag den 18. januar og retter sig imod kandidater, som har behov for særlig vejledning på det fysiske område. Forløbets længde varierer efter kandidaternes behov, men indledes altid med et grundmodul, som indeholder fysisk afklaring og opkvalificering. Herefter gennemfører JOBMENTOR den sidste del af forløbet, som sætter fokus på emner som blandt andet kompetenceafklaring, jobsøgning og netværk samt etablerig af virksomhedspraktikker med efterfølgende opfølgning.

Vi glæder os over åbningen af centret og ser frem til at rådgive og vejlede mange nye kandidater på de 3 forløb.

 
Centret i Ringsted
  • Er placeret på Vilh. Andersensvej 3, 4100 Ringsted og huser fra januar tre forløb:
     
  • 4 ugers jobsøgningsforløb

  • 3 dages intensivt kursus med fokus på ansøgning og CV.

  • Jobsøgningskursus tilrettelagt for kandidater med særlige behov for afklaring på det fysiske område - i samarbejde med Quick Care

 

Comentor / Vesterbro 21B / 9000 Aalborg / +45 26 42 00 00 / info@comentor.dk